Page 66 - Steens tekster 2 - på vej
P. 66
Når du søger efter en sandhed, kan du ikke iagttage objektivt, men alene subjek- tivt, gennem nærvær og påvirkning. Ikke årsagsbestemt påvirkning, men i reali- teten en påvirkning af hinanden. Det er en central antagelse i den moderne fysik.
Vi forlader med andre ord den menneskelige og samfundsmæssige tænkning, som bygger på Newton, Darwin og den gamle fysik, som opstod i renæssancen.
Jeg har et udgangspunkt i kristendommen. Jeg er født i et protestantisk land og med tilknytningsforhold til Gud og kirke. Og en føling med og forståelse af vilkår for menneskeliv, som har taget og tager udgangspunkt i min - gennem tiderne - forskellige forståelse af menneskelivet og dets realitet. Og det bygger den stadig på, selvom mine billeder af Gud, kirke og kristendom er gået igennem store forandringer. Både fordi jeg sætter det i relation til mit liv og min egen udvik- lingsproces, men også fordi jeg sætter det i lys og perspektiv af mit arbejde med især Islam, Hinduisme og Buddhisme. Det har altid optaget mig.
Født i Danmark måtte mit åndelige virke tage udgangspunkt i kristendommen. Født et andet sted på jorden, kunne det have set helt anderledes ud. Derfor er åbenheden i forhold til andres åndelige opfattelser stor - meget stor, og vel på en måde grænseløs, fordi det alt sammen, på den ene eller anden måde, bidrager til at skabe en forståelse af, hvad der er "I og Mellem Mennesker".
Jeg tager også et udgangspunkt i min forståelse af det åndelige, som kan forstås som forholdet mellem partikel og bølge. Begge dele er udtryk for virkeligheden og kan ikke adskilles.
Så jeg tager udgangspunkt i, at der kan skabes et billede af virkeligheden, som sammenligner partiklen med kroppen og det materielle. Og som sammenligner det åndelige, det usynlige, det spirituelle med bølger. Og her bølger på bølge- længder, som ikke kan opfattes af de sædvanlige sanser.
Da vi i vores arbejde vil påvirke hinanden og samfund, vil en del af arbejdet blive at stifte bekendtskab med de personligheder som gennem søgen efter sandheden og brugen af ikkevold har forandret samfund og menneskers forståelse af sig selv og hinanden.
62