Page 57 - Torsvang - En landsby i Hillerød
P. 57
Beskrivelse af banen fra Lokalstationen over Bøllemosen gennem Tirsdagsskoven
Umiddelbart efter lokalstationen passerede banen amtsvejen til Slangerup i niveau, hvor der indrettedes bomanlæg, betjent fra stationen, og senere opsattes blinklys. Banen gik videre, først mod østnordøst og drejede så i en svag kurve i en mere sydlig retning og fortsatte den næste kilometer snorlige på lave dæmninger over den under anlægget så sørgeligt berømte Bøllemose, der havde voldt entreprenørerne så mange ærgrelser, i et forhold til den korte afstand til en by meget øde og lidet befærdet område. Efter Bøllemosen skar banen det sydligste hjørne af den lille, lidt dystre Tirsdagsskov for så over den fra Hillerød stutteri udstykkede hovedgård Trollesminde marker at nå frem til nordenden af den smukke statsskov Freerslev Hegn...
Billede 36 - Sporene over Bøllemosen
Vi ser slottet til venstre og alléen til højre er formentlig Roskildevej. Allerede i 1933 blev skinnerne udskiftet - de var for tynde og svage. Fotografiet er udatereret, men mon ikke det er fra dengang ,de nye skinner blev lagt.
- 56 -