Page 16 - historien uddelt nytår 2019 Thorsvang og Tirsdagsskoven fra 1877
P. 16
Odinsvej 4 - 1910
Odinsvej 4 - 1910 - Claus Havemann siden 1975
Huset er bygget i 1910 og er dermed det ældste hus på Odinsvej. Huset er bygget i røde mursten og er opdelt i 2 lejemål, hvor ejer bor i stuelejligheden. Lejligheden på første sal er nedlagt, men lejes fortsat ud som enkeltværelse. Nuværende ejer er kunstmaler Claus Havemann som også har atelier i værkstedsbygningen. I. sal er udlejet til Rasmus.
I stueetagen boede i 50'erne togfører Frode Sørensen med kone og to børn. Ovenpå boede lastbilchauffør Peter og Lilly Christiansen og fire børn: Jette, Lis (Putte), Kurt og Karin.
Claus fortæller:
“Jeg hedder Claus Havemann og har levet af min kunst siden sidst i tresserne. Jeg købte Odinsvej 2 i 1975 af Birkholm Frederiksborg Tømmerhandel. Huset var solidt nok, bygget i 1910 i røde mursten med tilbygning i gasbeton og det var tilbygningen der gjorde udfaldet, idet der havde været snedkerværksted og der så jeg muligheden for at få et godt atelier ved at lægge ovenlys op i taget og så vendte det den rigtige vej med lyset mod nord.
Huset havde tilhørt en tømrermester ved navn Poul Nielsen. Ham mødte jeg på Radissen.
Radissen var et udskænkningssted mest for blomster- og grønthandlere der holdt til på det lille grønttorv. Her mødte jeg tømrermesteren og pudsigt nok viste det sig at vi langt ude var i familie med hinanden. Radissen åbnede meget tidligt om morgenen og det passede fint hvis jeg på hjemvejen fra nattens tur i byen stadigvæk var tørstig. Ind imellem havde jeg min banjo med og så kom der gang i festlighederne.
En dag morgen som det gik allerbedst trådte en man mand ind ad døren, der så meget tørstig ud. Han bestilte en kop kaffe med en dobbelt brændevin, men kunne ikke få serveret før han havde betalt sin gamle regning og det havde han ikke penge til. Så jeg sagde til Solvej som bestyrede Radissen at jeg nok skulle købe både kaffe og brændevin, da jeg kunne se at den stakkels mand var ved at dø af tørst. Det var Solvej ligeglad med – ingen udskænkning til Egon før regningen var betalt. Jeg kendte ikke Egon, men jeg forbarmede mig over ham og betalte hans regning, så der var ikke et øje tørt. På den måde blev Egon og jeg venner.”
Livet i og omkring Tirsdagsskoven og Thorsvang siden 1877 - Send rettelser, korrektioner og nye billeder og tekst til steen@diapraxis.dk senest 1.marts 2020
15