Page 104 - PPL-2025-9fag
P. 104
Luftfartsret
- En begivenhed, der medfører afgivelse af nød- eller ilmelding (»Mayday«
eller »Pan«).
- Utilfredsstillende funktion af ethvert nødsystem eller nødudstyr, inkl. alle
udgange og belysninger, også når dette anvendes til uddannelses- eller
prøveformål.
- En fuglekollision
- Afgivelse af betydelig ukorrekt, utilstrækkelig eller vildledende
information fra jordtjenester, fx Air Traffic Control (ATC), Automatic
Terminal Information Service (ATIS), meteorologiske tjenester,
navigations-databaser, kort, manualer mv.
- Uautoriseret indflyvning i reguleret luftrum.
- Manglende efterlevelse i at følge betingelser specificeret af den
kontrollerende ATC-enhed eller anden tilsvarende myndighed.
- Nedstigning under beslutningshøjde eller minimumsnedstigningshøjde
uden den krævede visuelle reference.
1.7.2.4 Indberetning flyvehændelse og lufttrafikhændelse
Personer der observerer hændelser, der kan have indflydelse flyvesikkerheden,
skal indberette hændelsen enten igennem deres organisation eller direkte til
Trafikstyrelsen.
Hændelser indberettes til Trafikstyrelsen efter EU-forordning 376/2014,
gældende for Danmark og BL 8-10 for Grønland og Færøerne.
Privatpersoners indberetning af hændelser foretages via systemet ECCAIRS2
(European Co-ordination Center for Accident and Incident Reporting Systems).
I ECCAIRS2 skal »Danmark« vælges som modtagende myndighed.
On-lineformular til indberetning findes på https://aviationreporting.eu/
Rapporter skal indrapporteres inden for 72 timer efter, at man er blevet
bekendt med begivenheden!
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 104