Page 160 - PPL-2025-9fag
P. 160

Menneskelig ydeevne og begrænsninger


                Man kan få skader på sin hørelse i det støjfyldte flyvemiljø. Det kan undgås ved

                brug af gode ”Head Sets” eller høreværn. Støj er også kilde til stress.


                Og selv om man har normal hørelse, kan der være situationer, hvor det, man

                hører, ikke svarer til det, der siges, fx ved samtale med flyveleder.




                2.5.4.1    Ørets opbygning


                Herunder ses en figur, som viser, hvordan vort øre er opbygget.




                For  enden  af  øregangen  er

                trommehinden, som vibrerer og

                sætter  luften  i  øregangen  i

                bevægelse, når vi hører en lyd.




                Lydsvingningerne  føres  til  de  3

                små knogler til øresneglen, hvor

                der  er  anbragt  fimrehår  af

                forskellig opbygning.

                Disse opfanger de forskellige toner og sender dem som små elektriske impulser

                via hørenerven til hjernen, hvor der sker en bearbejdning af signalerne.




                2.5.4.2    Tryk i øret


                For  at  øret  skal  virke  perfekt,  er  det  vigtigt,  at  trykket  på  begge  sider  af

                trommehinden er ens.


                Hvis det eustatiske rør, som forbinder mellemøret med svælget, er blokeret, får
                man dannet et hulrum. Det kan være meget smertefuldt, hvis trykket ikke er

                udlignet.


                Normalt sker trykudligningen ved synkning, hvorved det eustatiske rør rettes

                ud. Derfor får små børn ofte noget at tygge på, især under nedstigningen, hvor

                trykudligningen er vanskeligst.

           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            160
   155   156   157   158   159   160   161   162   163   164   165