Page 214 - PPL-2025-9fag
P. 214
Meteorologi
3.2 Atmosfæren, sammensætning og struktur
Jordens atmosfære består af ca. 78 % kvælstof, 21 % ilt, næsten 1 % argon samt
små mængder af andre gasser.
Meteorologisk set består atmosfæren af:
- ren tør luft
- vanddamp
- forureningspartikler
Atmosfæren yder på flere måder beskyttelse af livet på jorden. Den opfanger
kosmisk stråling fra rummet (småpartikler brænder op i atmosfæren, før de
rammer jorden), og ozonlaget nedsætter solens skadelige stråler (UV).
Atmosfæren rækker langt ud i rummet og består af forskellige sfærer.
3.2.1 Troposfæren
De fleste vejrfænomener er i den nederste del af atmosfæren, nærmere
betegnet den del, vi kalder troposfæren.
Næste side ser du en skitse, som strækker sig fra jordens overflade og 700 km
ud i rummet.
Heraf udgør de nederste 8-16 km Troposfæren, den del af atmosfæren, hvor vi
befinder os.
En vigtig bestanddel i troposfæren er vand. 99 % af alt vand findes indenfor 10
km (30.000 fod) fra jordens overflade. Halvdelen findes i højder under 2 km
(6000 fod). Grunden til, at vand ikke findes i større højde, er de lave
temperaturer.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 214