Page 276 - PPL-2025-9fag
P. 276

Meteorologi


                3.6   Skyer



                Et af de værste forhold for VFR-piloten er luftens fugtindhold. Det nedsætter
                sigtbarheden, og man kan blive tvunget til at flyve i lav højde for at komme

                under  skyer.  Man  risikerer  så  at  komme  så  langt  ned,  at  man  er  tæt  på

                hindringer – måske for tæt!


                Er der udsigt til usigtbart vejr, så vend om – fortsæt ikke ud i noget usikkert!



                3.6.1    Dannelsen af skyer


                Når  luften løftes, afkøles den. Den usynlige  vanddamp kondenserer,  og når

                fugtighedsgraden når op på 100 %, vil noget af vanddampen fortætte til skyer.





                En  sky  er  en  samling  af  meget  fine  vanddråber,  der  fortætter  omkring

                mikroskopiske støvpartikler, som er små nok til at kunne holde sig svævende.
                Hvis flere vanddråber forener sig til større dråber, kan de falde ned som regn.





                Foregår fortætningen ved temperaturer under frysepunktet, kan vanddampen
                sublimere til iskrystaller og danne sløragtige skyer.


                Megen regn begynder i de høje luftlag som iskrystaller, og er der koldt nok, kan

                de nå jorden som sne. Ved højere temperaturer smelter de på vejen ned og

                forener sig med de lavere skyers vanddråber.


                En mellemform mellem sne og regn er hagl, som dannes ved, at smeltende
                iskrystaller og vanddråber med opstigende luft igen føres op til temperaturer

                under frysepunktet og her fryser til is.




                3.6.1.1    Kondensationsniveau


                Al skydannelse og eventuel nedbør udløses, fordi luftens temperatur bringes

                under dugpunktet. Normalt sker dette ved, at luften af en eller anden grund

                stiger til vejrs.



           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            276
   271   272   273   274   275   276   277   278   279   280   281