Page 362 - PPL-2025-9fag
P. 362
Meteorologi
TAF-koden er bygget op som METAR-koden, men der medtages kun vind, MET-
sigt, vejr og skyer, samt ændringer til disse. Dvs. der er ingen QNH eller
temperatur.
Eks:
ekka 250840z 250918 16005kt 2500 br bkn006 becmg 0910 16012kt 9999 nsw sct025 tempo
1011 6000 bkn008
NSW, NSC, CAVOK, BECMG, TEMPO og FM er efter samme kriterier som ved
METAR og TREND.
Man anvender i TAF en betegnelse, som hedder PROB efterfulgt af enten 30
eller 40. Disse tal angiver procentvis sandsynligheden for en alternativ værdi af
et forudsagt element.
Hvis værdierne i en TAF viser sig ikke at holde, udsendes en TAF AMD, som er
en rettet TAF eller en TAF COR, som er en TAF med korrektioner.
3.11.5.9 SNOWTAM
Du er måske stødt på betegnelsen NOTAM andetsteds her i kompendiet.
NOTAM er en generel betegnelse for alle luftfartsrelaterede meddelelser, som
kan dække både sikkerheds- og operationelle forhold.
SNOWTAM (Snow and Ice Report) er en specifik type NOTAM, der fokuserer på
at informere om sne-, is- og vinterforhold, der kan påvirke flysikkerheden på
eller nær lufthavne.
SNOWTAM-rapporter indeholder oplysninger om:
- Mængden af sne eller is på landingsbaner og taxiways
- Tilstande som for eksempel nysne, frossen regn, eller sneplovarbejde
- Vejrforhold, der kan påvirke flysikkerheden, som f.eks. glatte baner eller
begrænset sigtbarhed på grund af sne eller tåge
- Information om de områder af lufthavnen, der kan være forhindret af
vinterforhold
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 362