Page 40 - PPL-2025-9fag
P. 40

Luftfartsret



                Ingen efterfølgende ændring i de to luftfartøjers stilling i forhold til hinanden

                fritager det indhentende luftfartøj for denne forpligtigelse, før det har passeret
                og er fuldstændig klar af det indhentende luftfartøj.


                Man er indhentende, når man nærmer sig et andet fly bagfra inden for en vinkel

                på 70⁰ i forhold til flyets længdeakse.


                Om natten kan man se det på positionslyset.



                1.4.1.4    Landende luftfartøjer


                Et luftfartøj under flyvning eller et luftfartøj, som manøvrerer på jorden (eller

                vandet), har vigepligt for luftfartøjer, der er i færd med at lande eller foretage
                den sidste del af indflyvning til landing.


                Når to eller flere luftfartøjer, der er tungere end luft, nærmer sig en flyveplads

                for at lande, skal samtlige fartøjer vige for ethvert fartøj i lavere højde.


                Denne regel må ikke udnyttes af fartøjer til, i lavere højde, at skære ind foran

                eller  indhente  et  andet  luftfartøj,  der  foretager  sidste  del  af  indflyvning  til
                landing.


                Kraftdrevne luftfartøjer er dog altid pligtige til at vige for svævefly.

                En luftfartøjschef, der er vidende om, at et andet luftfartøj er tvunget til at

                lande, er pligtig til at vige for dette.



                Tilbage til indholdsfortegnelse



                1.4.2    Fly på jorden

                1.4.2.1     Kørende luftfartøjer

                  -  Når  to  luftfartøjer  styrer  modsatte  eller  næsten  modsatte  kurser,  skal

                     begge  luftfartøjer  standse,  og  -  hvis  muligt  -  ændre  kurs  til  højre  ved

                     passage.

                 -  Når to luftfartøjer styrer skærende kurser, har luftfartøjet, som har det

                     andet luftfartøj på sin højre side, vigepligt.



           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            40
   35   36   37   38   39   40   41   42   43   44   45