Page 490 - PPL-2025-9fag
P. 490
Flyveprincipper
Også sideror kan være forsynet med ”horn” anbragt foran selve roret. I dette
horn er der mulighed for at anbringe balancevægte, så man samtidigt statisk
afbalancerer roret.
5.7.6.3 Servoklap
I stedet for at lave en aerodynamisk afbalancering af roret, kan man lave et
servoror.
På illustrationen ses et eksempel på et servoror.
Det virker ved, at når roret
bevæges nedad, får det
automatisk den lille klap til at gå
op.
Når klappen går op, skabes en
nedadrettet kraft, som letter
rorudslaget.
Det er især højderor med en fast rorflade (stabilisator).
5.7.6.4 Anti servoklap
Hvis vi tager et fly som en Piper 28, så har det et haleplan, hvor hele fladen
drejer omkring et bestemt punkt.
Det vil sige, at arealet foran hængsellinjen og
bag hængsellinjen er næsten lige store.
Når de er det, er man nødt til at have en
dæmpning, så rorene ikke bliver for lette at
bevæge. Man har så monteret en ”anti
servoklap”, som automatisk bevæges samme
vej som selve roret.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 490