Page 547 - PPL-2025-9fag
P. 547
Operationelle procedurer
d) Under anden erhvervsmæssig flyvning over vand, hvor der ikke er
o
glideafstand til land, og vandet er under +10 C ,skal alle ombord bære
overlevelsesdragter
For alle de nævnte tilfælde gælder desuden, at der skal medføres pyroteknisk
nødsignaludstyr.
NB:
Ved flyvning over vand er det en god ide at tage vesten på før flyvning.
Man skal dog undlade at puste vesten op, før man er fri af flyet, i tilfælde af en
nødlanding på vand.
Det vil være kaos, hvis 3 personer ombord i flyet skal iføre sig vest, hvis man
udsættes for motorstop, og man eksempelvis befinder sig i 2000 ft og i løbet af
2 minutter vil komme i kontakt med vandet.
Tilbage til indholdsfortegnelse
6.3.3 Kommunikations- og navigationsudstyr
Med hensyn til kommunikations- og navigationsudstyr om bord i flyet skal
udstyret være godkendt til den type af operationer, flyet er godkendt til, og der
aktuelt udføres.
6.3.3.1 Transponder
Flyvemaskiner, der opererer inden for luftrumsklasse A, B eller C, skal være
udstyret med en SSR-transponder med 4096 koder i Mode A/3 og Mode C med
automatisk trykhøjde rapportering.
Har flyet transponder, skal den være tændt, og er der Mode C, skal den være
aktiveret.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 547