Page 69 - 2023_Neat
        P. 69
     Alarmeringsfaser
             Reglerne for procedurer i forbindelse med formodning om observeret
             nødsituation er beskrevet i BL 7-4 stk. 16.
             Krav til luftfartøjschefen
             Når en luftfartøjschef har begrundet formodning om, at et andet luftfartøj
             befinder sig i en nødsituation, skal denne omgående underrette
             lufttrafiktjenesteenheden inden for det pågældende område.
             Procedurer for observation af ulykkestilfælde
             Observation af ulykkestilfælde
             Når en luftfartøjschef observerer, at et andet luftfartøj eller et overfladefartøj er i
             nød, skal luftfartøjschefen, medmindre denne ikke er i stand hertil eller på grund
             af omstændighederne må anse det for urimeligt eller overflødigt:
                  A. holde det nødstedte fartøj i sigte, indtil luftfartøjschefens nærværelse ikke
                     længere er påkrævet, eller indtil denne ikke længere er i stand til at forblive
                     i nærheden af det nødstedte fartøj
                  B. træffe foranstaltninger, der kan fremme bestemmelsen af luftfartøjschefens
                     egen position, hvis denne ikke kendes med sikkerhed,
                  C. afgive så mange af nedennævnte oplysninger som muligt til
                     flyveredningscentralen eller lufttrafiktjenesten:
                        o  Type af fartøj i nød.
                        o  Fartøjets position, angivet i bredde og længde eller i afstand og
                            retvisende pejling fra et fremtrædende mærke på land eller sø.
                        o  Tidspunkt for observation, angivet i UTC.
                        o  Antal personer, der er observeret.
                        o  Hvorvidt personer er set forlade det nødstedte fartøj.
                        o  Antal personer, der er observeret flydende på vandet.
                        o  De overlevendes tilsyneladende fysiske tilstand.
                  D. handle efter flyveredningscentralens instruktioner.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023            69
     	
