Page 387 - PPL-2024
        P. 387
     Det kræves, at flyet er helt udfløjet, og pinden skal være helt tilbage, når flyet
             lander (3-punkt landing).
             Halehjulet kan være styrbart via siderorspedaler. Der kan også styres ved at
             bremse hovedhjulene enkeltvis. Man skal passe på med opbremsning af et
             halehjulsfly, da man kan risikere, at det tipper forover, hvorved propellen kan blive
             beskadiget.
             Fly med næsehjul er lette at manøvrere, og i dag er alle landingsbaner så jævne, at
             der kan landes med næsehjulsfly. Man lander et næsehjulsfly på hovedhjulene.
             Næsehjulet er styrbart, enten med siderorspedaler, som kan have forbindelse til
             næsehjulet, eller det kan drejes ved brug af enkelthjuls-bremser. Når flyet ruller
             hurtigt, og de aerodynamiske kræfter er store nok, kan flyet styres med
             sideroret alene. Understel skal virke fjedrende og dæmpende.
             På illustrationen her med
             næsehjulsunderstellet er
             hovedhjulene anbragt lidt bag
             tyngdepunktet.
             Ved halehjulsunderstellet er hovedhjulene placeret foran
             tyngdepunktet, således at man i begyndelsen af starten
             først må løfte flyets hale op vha. højderoret.
             Med halehjulsflyet skal man være hurtig med korrektioner
             for ikke at lave et ground loop.
             Her ses et næsehjul. Det er en kompliceret
             konstruktion, som gør det let at manøvrere flyet på
             jorden.
             Sakseleddet sørger for, at hjul og rør ikke falder
             nedenud, når flyet letter.
                                                                                                         387
             Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2024





