Page 295 - PPL-2025-9fag
P. 295
Meteorologi
3.6.8.4 Sigtbarhedsmål
Sigtbarhed i METAR og SPECI angives således:
Når sigtbarheden i forskellige retninger er markant
varierende, som her hvor der er 6 km i alle retninger
bortset fra øst, hvor der kun er 2 km sigt, skal den
dårligste sigtbarhed angives efterfulgt af retningen
hertil.
Betegnelsen for MET VIS er her: 2000E.
Indikatoren anvendes kun når den dårligste sigt er under 5 km, og den angiver
den operationelt mest betydningsfulde retning.
Når den dårligste sigtbarhed er mindre end 1500 m,
og sigtbarheden i en anden retning er mere end 5 km,
skal begge sigtbarhedsværdier oplyses sammen med
retningsangivelserne.
Betegnelsen for MET VIS er her: 1200E 6000SW.
3.6.8.5 Sigtbarhed ved start og landing
I MET REPORT / SPECIAL (METAR / SPECI) opgives kun én værdi, hvis sigten er
ens i ind- og udflyvningsområde.
Hvis sigtbarheden er forskellig i ind- og udflyvningsområderne, opgives en
sigtværdi for hvert af områderne.
3.6.8.6 Banesynsvidde (RVR)
Ved banesynsvidde (RVR) forstås den største afstand, i hvilken en pilot i et fly
på centerlinjen af landingsbanen kan se baneafmærkningerne eller lysene, der
viser banen eller identificerer dens centerlinje.
RVR angives i meter, når MET VIS eller RVR er under 1500 meters sigtbarhed.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 295