Page 368 - PPL-2025-9fag
P. 368
Kommunikation
4.1 Indledning (Kommunikation 1.1)
Det er vigtigt, at man bruger de rigtige ord (fraser) og betegnelser, når man
kommunikerer, så man ved, hvor man har hinanden. En af de største
flykatastrofer skete netop på grund af uklarhed i sprogbrug (Tenerife-
katastrofen). Hver gang der sker et uheld, analyseres omstændighederne
grundigt, og det har ført til mange ændringer i den måde, der anvendes, når
der gives instruktioner og tilladelser til et fly.
Faget Kommunikation er et af 9 fag, der skal være bestået for at kunne opnå
Privatflyvercertifikat.
Når faget er bestået, gælder det også som bestået teori til Radiocertifikaterne
N-BEG og BEG, som læses særskilt enten efterfølgende eller sideløbende med,
at du læser de øvrige 9 PPL-fag.
4.2 Radiocertifikatet
Radiocertifikatet er et særskilt certifikat, som du SKAL have, hvis du vil erhverve
dig et privatflyvercertifikat.
Og selv om det som sådan ikke har noget at gøre med PPL-, LAPL eller UL-
certifikatet at gøre, så får du alligevel et par sider om det her, så du er forberedt,
hvis der kommer spørgsmål i det til KOM-prøven.
4.2.1 Radiocertifikater - typer
Der findes forskellige typer radiocertifikater. De 3 typer, der har med
privatflyvning at gøre, er:
- N-BEG
N-BEG er nationalt begrænset certifikat. Du må ikke flyve med det i
udlandet. Det er det, det drejer sig om på dette kursus.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 368