Page 393 - PPL-2025-9fag
        P. 393
     Kommunikation
                                ➢  OSKAR YANKEE CHARLIE TANGO ZULU, Herning Radio
                Nu  er  kommunikationen  indledt,  og  man  er  præsenteret  for  hinanden,  så
                efterfølgende kommunikation inden for dette opkald kan ske uden anvendelse
                af kaldesignaler.
                Der  kan  bruges  frasen  ”KOM”,  som  betyder,  at  du  skal  komme  med  din
                melding. ”STANDBY” eller ”VENT” kan også anvendes, og så skal du bare vente
                på, at han henvender sig, når han har tid.
                Efter indledende opkald er næste trin i radiokommunikationen, at man siger
                lidt mere om, HVEM man er, HVOR man er, og HVAD man vil, fx:
                                      ➢   ”Cessna 172, 2 personer ombord, holder ved hangar,
                                             anmoder om afgangsinformationer for en VFR- flyvning
                                             til Stauning”
                Svar på dette kunne fx være:
                                       ➢    ” OTZ Bane 27 i brug vind 280 grader 15 kt QNH 1012,
                                               ingen kendt trafik”
                Af sikkerhedsgrunde skal man ”tilbagelæse” vigtige instruktioner. Heriblandt:
                bane i brug og QNH. Informationer behøver man ikke at ”læse tilbage”.
                Så vi kunne nu fx svare tilbage til jordenheden:
                                       ➢    Taxier til stoplinjen bane 27 QNH 1012 OTZ
                Nu har vi tilbagelæst samt kvitteret for modtagelsen af melding ved at slutte
                meldingen af med vort eget (forkortede) kaldesignal (OTZ)
                Tilbage til indholdsfortegnelse
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            393





