Page 747 - PPL-2025-9fag
P. 747
Generel viden om luftfartøjer
8.9.7.7 Standsning af motoren
Vi standser motoren efter flyvning ved at trække mixture ud og derved lukke af
for benzintilførsel. Hvis vi prøvede at standse motoren på samme måde, som vi
standser bilens motor, nemlig ved at dreje nøglen, ville vi opdage, at motoren
ville fortsætte med at gå.
Derfor skal du passe på, hvis du fx vil dreje propellen, for er en ledning knækket,
eller slutter kontakten ikke, så går motoren altså i gang – hvis mixture er rich.
Hvis mixture er lean, burde flyets motor ikke starte. Men der kan måske være
netop de dampe, der skal til, for at den tænder og snurrer en eller 2 omgange.
Tilbage til indholdsfortegnelse
8.10 Andre motortyper
8.10.1 Dieselmotoren
Flyvebenzin 100LL er blevet dyrt i anvendelse, og vores motorer er ikke
fremstillet til at være specielt brændstofeffektive. Det har skabt et behov for
alternative løsninger.
747
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025