Page 147 - PPL-A 4fag_Neat
P. 147
Sideroret, som sidder bag halefinnen, bruges til at bevæge flyet omkring højaksen.
Bevægelser omkring højaksen kaldes drej.
Krængerorerne sidder yderst på bagkanten af hver vinge. De anvendes til at få flyet
til at krænge. Bevæger flyet omkring dets længdeakse.
Højderoret er anbragt på bagkanten af haleplanet og kan bevæges op og ned. Oftest
sidder der bag på højderoret en trimklap. Der findes udgaver, hvor haleplan og
højderor er en samlet enhed. Højderoret anvendes til at dreje flyet omkring flyets
tværakse. Man taler her om flyets hældning (pitch).
Det er vigtigt at alle rorflader er afbalancerede både statisk og dynamisk. Statisk for
at undgå vibrationer (flutter) i rorene. Dynamisk for at lette rorudslag.
Her er vist princippet i dynamisk
afbalancering. Her er en del af rorfladen
anbragt foran hængselslinjen
/omdrejningsaksen.
Dette gør betjeningen af roret lettere så
der ikke kræves så stort træk i
styrelinerne.
Illustrationen her viser en
dynamisk/statisk afbalancering. En del af
rorfladen er også her foran
omdrejningsaksen.
I dette horn, som det kaldes, er placeret
en modvægt af bly, som skubber
rorfladens tyngdepunkt ind på
omdrejningsaksen og sørger for at der er statisk balance.
Tilbage til indholdsfortegnelse
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 147