Page 503 - 2023_Neat
        P. 503
     Billedet til højre viser et udsnit fra
             ICAO-flyvekortet med Ramme Vor
             ved Bovbjerg. Som du kan se, er
             radialerne orienteret i forhold til
             magnetisk nord.
             RAM er nedlagt som VOR i 2021 men
             DME delen er stadig aktiv.
             I rammen til venstre ser du identifikationerne for Ramme Vor, bl.a. frekvensen
             111.850 (MHz), som du stiller ind på Nav-radioen (som du ser herunder).
             I flyet har man en Nav-radio, samt et indikatorinstrument. Nav-radioen kan være
             sammenbygget med flyets Com-radio. Der er dog en antenne til hver del.
             Her ser du en sådant sammenbygget
             radiodel. Nav-delen til højre, Com-
             delen til venstre.
             Indikatorinstrumentet ser typisk ud som denne her til
             højre.
             Til højre for pilen er ”flag-warning” fanen.
             Hvis der ikke indikeres NAV, er VOR-stationen ude af
             rækkevidde eller drift.
             TO/FROM indikatoren siger TO.
             Foroven kan man se, at der er 360 til stationen (pilen mod N). Hvis man kikker
             nedenfor pilen, kan man aflæse hvilken radial man er på S / 180).
             Med OBS-(Omni Bearing Selector) drejeknappen kan man dreje kompasskalaen.
             Hvis man drejer skalaen 180, så S kommer til at stå foroven, vil TO/FROM
             indikatoren skifte til FROM.
                                                                                                              503
                    Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023
     	
