Page 149 - 2019-færdig_Neat
P. 149
Du kan genfinde både trug og ryg på trykkortet herover
Når man under flyvning holder en tilsyneladende konstant højde, er det i
virkeligheden et konstant tryk, man følger. Fx 1000 hPa.
Luft kan komprimeres
Luft har den egenskab, at den kan komprimeres (presses sammen). Jo større trykket
er, desto mindre fylder en luftmængde. Ved havoverfladen er luften komprimeret
mest, og jo højere man bevæger sig op, jo mere vil luften udvide sig. Hvis man
opvarmer en luftmængde, vil den udvide sig. Afkøler man luft, vil den trække sig
sammen og fylde mindre. Der gælder nedenstående sammenhæng mellem luftens
rumfang og hhv. tryk og temperatur.
Luftens rumfang er omvendt proportionalt med trykket
Luftens rumfang er proportional med temperaturen
3.3.5 Højdemåling
Da højdemåleren anvendes for at angive flyets højde over terræn, samt for at give
vertikal adskillelse fly og fly imellem, er det nødvendigt, at alle højdemålere bliver
indstillet efter et og samme forhold mellem tryk og højde.
Dette har ført til indførslen af en kunstig atmosfære, kaldet International Standard
Atmosfære (ISA). ISA-forholdene er:
Tryk ved MSL 1013,25 hPa
0
Temperatur ved MSL + 15 C
0
Temperaturgradient -2 C pr. 1000 FT højde
Luften er Tør
Ud af dette kan man udlede, at isobarfladerne og isotermerne er indbyrdes
parallelle og parallelle med MSL. Dette bevirker, at der må være vindstille.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019 149