Page 157 - 2019-færdig_Neat
P. 157

3.4  Tryk og vind                    (Meteorologi 2 - 2 videoer)




            Al vind er forårsaget af trykforskelle. Generelt vil vinden søge fra højt tryk mod lavt
            tryk.

            Det er trykforskellen mellem systemerne, der afgør, hvor stor gradientkraften er. Er

            der kort afstand mellem isobarerne, er trykgradienten stor, og vi får en kraftig vind.













            Den horisontale trykgradient i et vilkårligt punkt står vinkelret på isobaren gennem

            punktet og er rettet fra højere mod lavere tryk.




            3.4.1  Høj- og lavtryk

            De vinde, vi har i Danmark, er den del af et stort vindsystem, der dækker hele

            jordkloden. Det kaldes det globale vindsystem.



            Ved ækvator er der den største indstråling

            fra solen. Her dannes varme luftmasser, som

            stiger til vejrs. Ved polerne er den mindste

            indstråling. Her synker luftmasser ned.
            Begge steder sættes de omkringliggende

            luftmasser i bevægelse, hvorved der skabes

            4 globale højtryksbælter og 3 globale

            lavtryksbælter, som du kan se på figuren

            herunder.



            Over Ækvator, hvor solen står i zenit, dannes et stort termisk lavtryksbælte rundt om

            Jorden.

            Det kalder vi det ækvatoriale lavtryksbælte.


           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019            157
   152   153   154   155   156   157   158   159   160   161   162