Page 175 - 2019-færdig_Neat
P. 175

Megen regn begynder i de høje luftlag som iskrystaller, og er der koldt nok, kan de

            nå jorden som sne. Ved højere temperaturer smelter de på vejen ned og forener sig

            med de lavere skyers vanddråber.

            En mellemform mellem sne og regn er hagl, som dannes ved, at smeltende

            iskrystaller og vanddråber med opstigende luft igen føres op til temperaturer under

            frysepunktet og her fryser til is.


            Al skydannelse og eventuel nedbør udløses, fordi luftens temperatur bringes under

            dugpunktet. Normalt sker dette ved, at luften af en eller anden grund stiger til vejrs.

            Når det sker, bliver trykket lavere, luftmolekylerne kommer længere fra hinanden,

            og temperaturen falder. Luftudvidelsen forårsager et temperaturfald på 1C pr 100

            m opstigning (3C pr 1000 fod).

            I en given højde nås dugpunktet, og der dannes skyer. Denne højde kaldes

            kondensationsniveauet.



            Ved yderligere opstigning tilfører fortætningen luften den varme, der blev brugt til

            fordampningen nede på jordoverfladen. Denne varme, som svarer til 0,5C pr. 100

            m opstigning (1,5C pr 1000 fod), skal herefter modregnes i den afkøling, der sker på

            grund af udvidelsen. Over kondensationsniveauet er afkølingen derfor kun 0,5C pr
            100 m opstigning. Navnlig i skyfrit vejr kan der om natten være en så kraftig

            udstråling fra jordoverfladen, at den afkøles til under dugpunktet.

            Når luften kommer i berøring med den kolde jordoverflade, vil vanddampen ved

            plusgrader fortætte til dug og ved minusgrader sublimere til rim. Bliver de jordnære

            luftlag som helhed afkølet (ved turbulens), dannes der et tyndt jordnært lag af tåge

            eller rimtåge.



            Dette kan ske på tre måder:

                -  Advektion
                -  Udstråling

                -  Adiabatisk









           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019            175
   170   171   172   173   174   175   176   177   178   179   180