Page 183 - 2019-færdig_Neat
P. 183

3.6.3  Advektions- og fronttåge

            Advektion er horisontal

            bevægelse af en luftmasse.

            Forestil dig advektion af varm

            fugtig luft ind over kold

            jordbund.

            Som det fremgår af tegningen

            her, blæser varm fugtig luft ind

            over land. Luften afkøles til dugpunktstemperaturen, og der dannes advektionståge.

            Jo mere luften afkøles, desto tættere bliver tågen. Vindhastigheden skal helst være
            mellem 15 og 25 kt.



            Advektionståge er den tågeform, der har den største udbredelse - både horisontalt

            og vertikalt. Advektionståge over land er mest forekommende i vinterhalvåret. I

            forårs- og efterårsmåneder vil advektionståge kunne dannes over vand, når

            opvarmet luft over land blæser ud over det koldere vand.

            Når varme regndråber falder gennem et område med

            koldere luft, vil en blanding med den omliggende

            kolde luft bevirke, at luften bliver mættet, og der
            sker en kondensation, som resulterer i stratus eller

            fronttåge. Fronttåge ses i forbindelse med

            varmfronter (se tegning til højre - du hører mere

            herom senere).



            Opløsning af tågen sker som regel ved, at solen opvarmer luften, så tågen i

            realiteten fordamper. I første omgang kan tåge løftes til lave skyer, men hvis solen

            får ordentligt fat, fx når der går hul i skyerne, går det meget hurtigt. Vindstigning vil

            også virke opløsende på skyer. Nedbør kan få fugtigheden ud af tågen. Det sker ved,
            at de større regndråber opfanger de små tågedråber. Tågen opløses hermed.

            Tåge kan ikke eksistere i længere tid over kold sne.









           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019            183
   178   179   180   181   182   183   184   185   186   187   188