Page 236 - 2019-færdig_Neat
P. 236

Hvis disse værdier ikke passer den pågældende dag, har man omregningsmetoder

            (se afsnittet flyets præstationer), så de kan omregnes til standardatmosfære-

            forhold.



            Luftens tæthed afhænger af afstanden mellem molekylerne. Jo koldere luft er, jo

            tættere er den. Det vil sige, at afstanden mellem molekylerne er lille. Hvis luften
            opvarmes, udvides den og mister tæthed (density). Jo højere trykket er (vægten af

            den ovenpå liggende luft), jo tættere er luften (komprimeret).

            Desto tættere luften er, desto bedre performer flyets motor. Flyets vinger skaber

            mere opdrift. Luftmodstanden er større i tæt luft end i den tyndere luft, vi finder

            højere oppe i atmosfæren.



            I atmosfæren er der altid en vis mængde fugtighed. Den fugtighed, vi taler om, er

            den usynlige mængde vanddamp, luften indeholder. Når luften afkøles, bliver

            fugtighedsprocenten større, og når fugtighedsprocenten når et vist niveau, dannes
            der skyer.

            Fugtig luft er ikke så tæt som tør luft, så flyet performer dårligere i luft med høj

            fugtighed.

            Luftens usynlige fugtighed er ikke bare aerodynamisk set skadelig for præstationer,

            men den påvirker også motorens ydelse - i negativ retning.



            Aerodynamiske grundregler

            De kendte fysikere har været med til at forklare, hvordan kræfterne, som skaber

            opdrift og modstand på flyets vingeflader og rorflader (profiler), virker. Især Newton
            og ikke mindst Bernoulli er de førende inden for teorierne.

            Newtons lov om aktion og reaktion har nok været den første forklaring på, hvordan

            vi får skabt opdriften. En fyr ved navn Bernoulli studerede væskers strømning i rør

            og omkring genstande. Husk på, at luft egentligt kan ses som en meget tynd væske,

            så de principper, som er gældende for væskers flow, gælder også for luft.



            Tilbage til indholdsfortegnelse






           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019            236
   231   232   233   234   235   236   237   238   239   240   241