Page 21 - 2020-MYB-færdig_Neat
        P. 21
     2.5       Sanserne
           I det efterfølgende kigger vi på sanserne enkeltvis. Lugtesansen kommer vi dog let hen
           over, da den sjældent spiller en afgørende rolle i vores virke som piloter.
           2.5.1      Non-verbal kommunikation
           Når man udtrykker sig verbalt (siger noget), så er det som regel under halvdelen af det
           modtageren opfatter, som rent faktisk er de sagte ord.
           Hvis modtageren kan se den, der taler, vil kropssproget og ansigtsudtryk blive tolket
           sammen med det talte. Ordenes toneleje, hastighed, lydstyrke, variationer i det talte
           samt pauser tolkes.
           Non-verbal kommunikation bruges meget i det støjfyldte flyvemiljø. Så længe tegnene
           er anerkendte er det fint.
           Non-verbal kommunikation er også, at instruktøren peger på fartmåleren, hvis eleven
           er ved at flyve for hurtigt eller langsomt.
           Et smil er også non-verbal kommunikation, men det kan være svært at tolke
           betydningen af det. Tolkning sker ofte ubevidst.
           Dagligdagen inden for flyvetræning består af en høj grad af
           non- verbal kommunikation, som gør det meget lettere og
           hurtigere at give besked om fx at der er noget, eleven skal tage
           action på.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020            21
     	
