Page 166 - 2020-færdig_Neat
P. 166
Men ikke kun selve CB’en kan være farlig.
Mange kilometer før CB’en kan der være en ”gustfront”, hvor vinden pludselig
skifter retning og styrke. Således kan et fly gå fra at have en modvind på 20 kt til at
have en medvind på måske 60 kt. Det har kostet havari for både små og store fly!
Hvis et fly flyver ind i en såkaldt
microburst, bliver flyet presset
mod jordoverfladen. Microburst
er usynlige. Først bliver flyet
presset mod jorden, så får det
opdrift, for derefter igen at blive
presset mod jorden. Dette sker
ved, at der kommer vind forfra
som giver opdrift, hvorefter der kommer vind bagfra, som presser flyet mod jorden.
Et eksempel kan nævnes PanAm Flight 759, som styrtede ned lige efter start. Flyet
blev ramt af et microburst under et stormvejr. Alle ombordværende omkom.
Her kan du se forskellen mellem, at
vinden veerer og bakker.
Mere om dette, når vi skal kigge på
frontsystemer.
Tilbage til indholdsfortegnelse
3.4.6 Vind i forbindelse med flyvning
Vindretning inden for flyvning opgives som et gennemsnit over de seneste 10
minutter og ved den geografiske retning, vinden kommer fra. Efter angivelsen af
vindretning, angives vindens hastighed.
Inden for flyvning bruges benævnelsen Knob (Kt), som er sømil pr. time. Du vil også
kunne støde på vindhastigheder opgivet i meter pr. sekund. Det er vigtigt, at du kan
regne meter pr. sekund om til Kt. Det foregår ved at gange meter pr. sekund med 2.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 166