Page 197 - 2020-færdig_Neat

disse tynde skyer, men ofte dannes der en ring omkring solen eller månen (halo).

Har man et barometer, vil man se, at trykket er begyndt at falde. Vinden er også

begyndt at ændre retning. Fra at være vestlig, er den bakket om i syd-sydøst.

Skydækket bliver gradvist lavere, og bliver til altostratus (As). Nedbøren begynder at

falde. Skydækket bliver lavere og nedbøren intensiveres. Skyen kaldes nu

nimbostratus (Ns).

Når varmfronten har passeret i jordniveau, drejer vinden mod højre - man siger, at

den veerer - og vil komme fra en sydvestlig retning. Det bliver mere diset/tåget, og
der kan falde lidt finregn nu og da.

Vi er nu i varmesektoren. Om vinteren kan der være fyldt med skyer, stratocumulus

(Sc), dis, tåge og evt. finregn. Om sommeren kan det være varmt og solrigt. Man vil

nu efterhånden kunne se et mere kompakt vejr nærme sig fra vest.

Det er koldfronten, der er på vej.

Den kolde luft, som jo er tungere end den varme, kommer ind ved jordoverfladen
først. Vindskiftet er meget markant og kan ske i løbet af nogle sekunder. Vinden

veerer og bliver vest til nordvestlig og stødende.

Der vil være nedbør i bygeform med kraftig intensitet fra nimbostratus (Ns) og

cumulonimbus (CB), men varigheden vil ikke være mere end ca. en time. Der kan

være tordenvejr ved passage af koldfronten.

Skyerne er efter frontpassagen cumuliforme (Cu), det vil sige skyer, som

kendetegner instabil luft. Der er turbulens i koldluften (termisk og mekanisk).

Sigtbarheden er uden for byger meget god.

Næste side kan du se en anden tegning med et frontsystem.

Den viser det samme som den forrige tegning, men her er desuden kurver for hhv.

lufttryk (blå kurve) og temperatur (rød kurve) samt vindretning (symbolerne der

ligner F’er) og -styrke (antal streger i f’et) for de forskellige stadier i systemet.

Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 197