Page 94 - 2020-færdig_Neat
P. 94
Ilt indgår i den proces, vi kalder stofskifte. Det kan kort forklares som en proces,
hvor man har:
2
brændstof + ilt vand + CO (kuldioxid) + energi
Brændstoffet er den mad, vi spiser, og som i de indre organer omdannes til glukose /
blodsukker, som sammen med ilten føres med blodet ud til de enkelte dele af
kroppen, hvor stofskiftet sker.
På figuren her kan du se, hvordan det
iltede blod føres ud til alle organer i
kroppen, hvor ilten indgår i stofskiftet,
hvorefter CO2-holdigt blod føres tilbage
til hjerte og lunger. Fra lungerne
udånder vi CO2, mens vi indånder 02,
som så igen indgår i kredsløbet.
Produkterne af stofskiftet er
2
affaldsstofferne vand og CO samt
2
energi. Vand og CO føres med blodet
2
tilbage, hvor CO udskilles i lungerne.
Energien bruges til alle kroppens
funktioner.
Det er især hjernen og nervecellerne, som er følsomme over for lav iltprocent.
Hjernen vejer ca. 2 % af din totale vægt, men den forbruger ca. 20% af den optagne
ilt!
Vi har ikke noget ”buffersystem” eller lager af ilt og lever derfor næsten fra
åndedrag til åndedrag.
Når vi yder mere, og derved bruger mere energi, øges behovet for ilt.
2
Åndedrætscentret måler CO og iltindhold i blodet og sætter åndedrætshastigheden
op efter det fysiske behov.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 94