Page 77 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - færdig_Neat
        P. 77
     Luftfartsret
                Ukontrolleret flyveplads
                På ukontrollerede flyvepladser med radio eller FIZ informerer man på radioen
                om, hvad man foretager sig. Det er vigtigt at se sig godt for, før man taxier ind
                på en bane.
                Ukontrolleret flyveplads med AFIS yder:
                    -  Flyvepladsflyveinformationstjeneste
                    -  Flyveinformationstjeneste
                    -  Alarmeringstjeneste
                Tilbage til indholdsfortegnelse
                1.5.6   Informationer om lufthavne
                Når man skal flyve til en fremmed flyveplads, er det vigtigt, at man kender alle
                oplysninger om denne.
                1.5.6.1     Flyvepladskort i VFG
                I VFG finder du oplysninger om alle offentlige flyvepladser i Danmark.
                Også en del private flyvepladser er nævnt under AD 4 i VFG. Husk, at hvis du
                flyver til en privat plads, skal du kontakte pladsens ejer for at få tilladelse til at
                bruge banen.
                Vi vil nu kigge nærmere på de oplysninger, VFG giver om en ganske almindelig
                offentlig flyveplads.
                VFG finder du på NAVIAIR-AIM.
                Skriv ICAO-stedindikatorerne i søgefeltet.
                Vælg den fil med ”efternavnet” ”VAC”.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            77
     	
