Page 319 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - Roskilde_Neat
        P. 319
     Meteorologi
                3.9.2    Isdannelse
                Forhold som bidrager til isdannelse på fly er:
                  -  Tilstedeværelse af underafkølet vand
                  -  Når vi flyver i negative temperaturforhold
                  -  Når vi flyver med kritisk vingeprofil og for høj hastighed
                Is dannes på fly, når flyet rammes af underafkølede vanddråber. Underafkølede
                dråber kan have temperaturer på ned til minus 25 grader.
                Oftest ligger temperaturen dog fra 0C til minus12C. Ved lavere temperaturer
                vil dråberne fryse til is.
                Når fx en vingeforkant rammes af en underafkølet dråbe, flyder dråben ud, og
                en del af den fryser øjeblikkeligt til is.
                Den  del  af  dråben,  der  ikke  straks  bliver  til  is,  flyder  ud  over  flyet  og  kan,
                afhængigt af flyets overfladetemperatur, fryse til is.
                Små  dråber  følger  til  dels  med
                luftstrømmen  omkring  profilet,
                medens  de  store  dråber  rammer
                vingeforkanten, hvor de sætter sig
                som is.
                Med hensyn til profiltype, er det sådan, at opsamlingsevnen er større for en
                tynd vinge end for en tyk vinge. Det lyder måske mærkeligt, for frontarealet er
                jo mindre.
                Grunden er, at strømlinjerne ikke er så kraftige på det tynde profil, og dråberne
                trænger igennem og rammer vingeforkanten.
                De tynde laminarprofiler er mere følsomme overfor isning end tykke krumme
                profiler.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            319





