Page 31 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - færdig_Neat
        P. 31
     Luftfartsret
                     f.     Liste over procedurer i forbindelse med interception (se listen i afsnit
                            om interception)
                     g.     Checklister
                I faget Operationelle Procedurer kan du se mere angående dokumenterne.
                Tilbage til indholdsfortegnelse
                1.3.6    Almindelige bestemmelser
                1.3.6.1    Seler
                Hvis besætningen udgøres af 1 person, skal der anvendes seler under hele
                flyvningen. Lændeseler er obligatoriske, og hvis der er skulderseler, skal de
                også bruges. Hvis besætningen består af flere, skal seler anvendes under start
                og landing, samt når fartøjschefen beordrer det.
                1.3.6.2    Rygning
                Det fremgår af flyvehåndbogen, om rygning ombord er tilladt. Hvis
                det er tilladt, er det kun for siddende personer. Rygning er forbudt
                under start og landing, samt når fartøjschefen skønner det.
                1.3.6.3    Ilt
                Når der flyves i trykhøjder over 10.000 fod i fly uden trykkabine, skal medføres
                iltudstyr, som har kapacitet til iltforsyning af:
                     a. alle besætningsmedlemmer og mindst 10% af passagererne
                       i den periode, der overstiger 30 minutter, når trykhøjden er
                       mellem 10.000 og 13.000 fod (inklusive)
                       og
                     b. alle besætningsmedlemmer og passagerer, så længe trykhøjden er over
                       13.000 fod.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            31





