Page 123 - 2021_Neat
P. 123

Især, hvis man ikke har en horisont eller noget at fæste sit blik på uden for flyet, kan

            man få transportsyge. Pas på ved kortlæsning.

            Angst og stress samt brug af alkohol er forstærkende faktorer til transportsygens

            opståen.



            Hvis du har en passager, som er angrebet af transportsyge, skal du berolige
            vedkommende, sørge for frisklufttilførsel, flyve så roligt som muligt og give

            vedkommende en pose, som vedkommende kan kaste op i. Alene det, at den

            luftsyge ved, at der er et sikkert sted at kaste op, kan virke beroligende.



            Tilbage til indholdsfortegnelse
















            2.7  Grundlæggende flyvepsykologi          (Menneskelig ydeevne 4 - 2 videoer)


            2.7.1  Hukommelse



            Gennem hele livet udformer, henter og filtrerer hjernen vores minder, mens flygtige

            elektrokemiske forbindelser skabt mellem hjernecellerne hjælper vores ”grå masse”

            med at huske de tanker, færdigheder, oplevelser og de kundskaber, vi erhverver.


            Hvordan lærer og husker hjernen

            Vores hjerneceller ændrer sig, hver gang vi lærer eller oplever noget nyt. Den

            forandring, som sker ved en oplevelse, vil afspejles i vores opførsel. Man siger

            ”brændt barn skyr ilden”. Hvis man f.eks. har vandret ned ad en mørk gade og set en

            gruppe suspekte mennesker hænge på gadehjørnet, vil mange helt automatisk

            undgå denne gade en anden gang.



           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021            123
   118   119   120   121   122   123   124   125   126   127   128