Page 64 - 2021_Neat
P. 64

Interception af civile fly













            Interception (indhente eller fange) af civile luftfartøjer vil blive søgt undgået.

            Normalt er der kun tale om identifikation. Det kan dog blive nødvendigt at lede dig

            tilbage til den planlagte flyvevej eller væk fra forbudte områder, restriktions- eller
            fareområder. Det kan også blive nødvendigt at lede dig ned til landing.



            Normalt vil det interceptende fly indtage en position til venstre for dig og visuelt

            give instruktioner.

            Du skal da straks:

                1.  Følge disse instruktioner samt evt. svare på de visuelle signaler.

                2.  Hvis det er muligt underrette den pågældende lufttrafiktjenesteenhed.
                3.  Forsøge at etablere tovejs-radioforbindelse med det interceptende fly, eller

                    den enhed, der har kommandoen over dette fly, ved at foretage et generelt

                    opkald på nødfrekvensen 121,5 Mhz.

                4.  Hvis du har transponder, squawk da 7700 mode A, medmindre anden besked

                    gives.

            Nærmere instruktioner findes i VFG ENR 1.12.



            Der er krav om, at man under flyvning har en liste med over de procedurer, der er i

            forbindelse med interception, som beskrevet i BL. 5-61. Herunder og på næste side
            ser du interception-procedurerne indsat i to skemaer, som du kan printe ud og tage

            med i flyet.



            Tilbage til indholdsfortegnelse











           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021            64
   59   60   61   62   63   64   65   66   67   68   69