Page 140 - PPL-A 4fag_Neat
P. 140

8.2.2  Flykroppens opbygning


            Der er to forskellige grundmetoder for

            konstruktion af flykroppe (fuselage).

            På de ældre fly lavede man gitterkroppe.

            Disse kunne være opbygget af tynde

            stålrør. Den ydre beklædning var lærred
            (seconite) eller stof.

            Til højre ser du en sådan beklædt gitter-

            konstruktion af stålrør. Et rør kan let

            bøjes, men der er svært at trykke sammen eller at trække det over. Styrken ligger

            derfor i at opbygge konstruktionen som en hel masse trekanter som vist.



            Nyere fly er oftest lavet som skalkroppe, hvor skallen er bærende og styrkegivende

            samtidig med, at den udgør yderbeklædningen (momocoque fuselage).

            En videreudvikling af monocoque konstruktionen kaldes semi-monocoque. Her
            anvendes form-og styrkegivende profiler, hvorpå den ydre beklædning nittes.



            Her ses en semi-monocoque konstruktion af aluminium-legeringer.

            Spanter giver formen på flyet,

            og sammen med skindet eller

            beklædningen giver det også

            styrken i konstruktionen.

            Hovedbjælkerne i vingerne går

            gennem kabinen.
            Man kalder denne del for

            flykroppen eller fuselagen.



            Næste side ses en Piper Cherokee ”parteret” i forskellige dele.

            Flyet er lavet af letmetal og er en semi-monocoque konstruktion.

            Man kalder det en ”helmetalskonstruktion”. Det betyder dog ikke, at det hele er

            lavet af metal, men de væsentlige styrkemæssige konstruktionsdele er i metal.

              Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021         140
   135   136   137   138   139   140   141   142   143   144   145