Page 56 - 2023_Neat
        P. 56
     Vi har stillet en række spørgsmål til beflyvning af EKVB. Åbningstiden er fastlagt.
             Der er venstrerunder, fordi andet ikke er beskrevet. Der er lokale regler, som skal
             overholdes.
             Men hvor langt græsset er, og om der er andre akutte problemer på pladsen,
             vides ikke. For at finde ud af det, kan vi tjekke NOTAM - hvilket vi rent faktisk er
             forpligtede til!
             Gå derfor ind på  https://aim.naviair.dk/ og søg på EKVB.
             Denne dag var der ingen bemærkninger for EKVB og derfor ingen
             NOTAM. Men for EKVH var en NOTAM. Den ses herunder.
             Starttidspunktet for NOTAM er 06.09.2011 og estimeret tid, hvor der åbnes
             for banen igen, er 04.01.2012 (1201041200 læses som år,måned,dato,tid i
             UTC).
             Nu har vi alle tilgængelige oplysninger for EKVB og kan trygt flyve dertil.
             Flyvepladsens områder
             På flyvepladsen er der forskellige områder.
                -  Banen – hvor flyene starter og lander.
                -  Rullevejen - bruges til kørsel med fly.
                   Du vil møde udtrykket Taxiway, hvis
                   du kommer til større lufthavne - det
                   er bare det engelske udtryk for rullevej.
                -  Forpladsen - anvendes til passagerernes af og påstigning. Forplads kaldes også
                   Apron.
                -  Manøvreområdet - består af baner og de rulleveje, som er nødvendige i
                   forbindelse med kørsel til og fra banen.
             Andre sekundære rulleveje mellem f.eks. hangar og benzintank er ikke en del
             af manøvreområdet.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023            56





