Page 464 - PPL-2025-9fag
P. 464
Flyveprincipper
Illustrationen og teksten her forklarer det - måske.
På illustrationen ses 2 sorte pile.
Opdriften er 2-delt:
- En lodret opdrift
symboliseret ved den
sorte pil, der peger
opad
- Selve opdriften
(symboliseret ved den
blå pil der peger på 60
grader (60 graders krængning)
Modsat rettet den lodrette del af opdriften har vi vægten, den sorte pil der
peger ned. Vægten kan vi ikke ændre på.
For at vi kan holde højden i et drej, så må den lodrette del af opdriften (den
sorte pil, der peger opad) være lige så stor som vægten (pilen, der peger
nedad).
Hvis vi øger krængningen, skal den blå linje være længere (stiplet blå), for at vi
kan få en lodret del af opdriften (sort pil), der modsvarer vægten.
Ved ca. 75 graders krængning overskrider vi grænselastfaktoren på Cessna 172,
som er 3,8G ved 75 grader (som vist på foregående figur) og derved overskrides
flyets begrænsninger. Cirka samtidigt vil flyet stalle.
5.4.1.5 Tyngdepunkt og stall
Hvordan flyet reagerer under et stall, afhænger af tyngdepunktets placering.
Er tyngdepunktet langt fremme, så vil flyet sænke næsen, når opdriften mistes
ved stall.
Er tyngdepunktet længere tilbage, er opretning sværere, og risikoen for at et
spind kan forekomme større!
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 464