Page 803 - PPL-2025-9fag
P. 803
Navigation
9.3 Tid
Tiden angives ud fra solen stilling på himlen.
På 24 timer har jorden drejet 360 grader, hvilket giver 15 grader pr. time.
Når solen står lodret over Greenwich i London, er klokken 12, og det er middag.
Hvad er klokken så i Danmark?
Geografisk set ligger det vestlige Jylland på ca. 8⁰30 østlig længde, og det
østligste punkt på Bornholm er på ca. 15⁰ østlig længde.
I skolen har du måske sunget ”I østen stiger solen op”, og baseret på det, man
kan uddrage heraf, så har solen stået højest på himlen over Bornholm (Gudhjem)
1 time tidligere, end det sker over Greenwich.
Så når klokken er 12 i Greenwich, så er den 13 i Gudhjem.
Det med at dagen gryr først mod øst, og at solen går ned på det seneste tidspunkt
i vest, bruger vi, når vi skal bestemme den daglige periode for VFR flyvning.
I forhold til den østlige position på
Bornholm og den vestligste position i
Jylland er der et spænd på ca. 7 ⁰ og
det giver en tidsforskel på ca. 28
minutter.
På figuren her ses tidsforskellen
mellem Holstebro og Nykøbing
Falster. Den er 13 minutter.
Tilbage til indholdsfortegnelse
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 803