Page 22 - Radiooperatør - N-BEG-2024
P. 22
Bemærk, hvor præcis en angivelse, der er af udflyvningen.
Det er en hjælp til andre fly, så de ved, hvor vi er, og hvor vi bevæger os hen, og i
hvilken højde vi bevæger os i. Det er selvfølgeligt også en hjælp til os selv, så vi
undgår kollision med andre.
Bemærk, systemet med gentagelse af visse informationer, og at man ved disse
gentagelser skal afslutte meldingen med flyets kaldesignal!
2.6 Højdeangivelse
Højdeangivelse er vigtigt inden for flyvning, så derfor følger her et afsnit om
højdemåling og flyvehøjder.
2.6.1 Højdemåleren og QNH
Du har sikkert undret dig over udtrykket ”QNH 1009”, som var en oplysning, du
fik af Herning Radio.
I hvert fald er vi nødt til at komme nærmere ind på dette vigtige område.
QNH er lufttrykket, som vi skal indstille på vores
højdemåler.
Når vi har gjort dette ved hjælp af drejeknappen
nederst til venstre, vises dette i det lille vindue i
højdemålerens højre side.
Her har vi sat trykket ind for en dag, hvor dette var
1022 hPa (Hekto Pascal)
- QNH er trykket ved MSL og viser vores højde over MSL
- QFE er trykket på lufthavnen - hvis indstillet, viser højdemåleren 0 fod
- QNE er standard setting på 1013 hPa og bruges til at vise flyets ”trykhøjde”
(højde i standardatmosfæren)
Side 22 af 45