Page 143 - 2019-færdig
P. 143
Når solens stråler rammer jorden, bliver denne opvarmet og sender en langbølget
varmestråling ud.
Af denne udstråling opfanges ca. 80 % af luftens indhold af usynlig vanddamp
samt af luftens
kuldioxid indhold.
Den opvarmede
atmosfære sender
stråling tilbage mod
jorden. Man kalder
det atmosfærisk
modstråling.
Hele fænomenet kaldes drivhuseffekten. Hvis vi ingen drivhuseffekt havde, ville
temperaturen på jorden være 20 – 30 mindre, end den er i dag!
Når luften er tør, er drivhuseffekten lille. På en klar dag ser man, at temperaturen
falder hurtigt, når solen er gået ned.
Jordoverfladens temperatur er afhængig af overfladens beskaffenhed. Ikke alle
overflader er lige gode varmeledere. Et område med klipper er fx i stand til at
oplagre meget varme, hvorimod en sandoverflade kun er varm i overfladen. Dette
bevirker, at om aftenen, når solens indstråling er forbi, vil klippeområdet holde
bedre på varmen end sandområdet. Tænk på de store daglige temperaturforskelle i
ørkenen. 45C om dagen og 8C om natten.
Vandoverflader er gode til at absorbere varme. Opvarmningen giver bevægelse i
vandet, og varmen fordeles over et stort område.
Døgnets temperaturvariation er ikke så stor i kystnære områder som inde midt i
landet.
På tegningen næste side kan du se, hvordan de forskellige overflader holder på
varmen. Du kan også se, hvilken indvirkning jordoverfladens temperatur har på
luften ovenover.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019 143