Page 157 - 2019-færdig
P. 157
3.4 Tryk og vind (Meteorologi 2 - 2 videoer)
Al vind er forårsaget af trykforskelle. Generelt vil vinden søge fra højt tryk mod lavt
tryk.
Det er trykforskellen mellem systemerne, der afgør, hvor stor gradientkraften er. Er
der kort afstand mellem isobarerne, er trykgradienten stor, og vi får en kraftig vind.
Den horisontale trykgradient i et vilkårligt punkt står vinkelret på isobaren gennem
punktet og er rettet fra højere mod lavere tryk.
3.4.1 Høj- og lavtryk
De vinde, vi har i Danmark, er den del af et stort vindsystem, der dækker hele
jordkloden. Det kaldes det globale vindsystem.
Ved ækvator er der den største indstråling
fra solen. Her dannes varme luftmasser, som
stiger til vejrs. Ved polerne er den mindste
indstråling. Her synker luftmasser ned.
Begge steder sættes de omkringliggende
luftmasser i bevægelse, hvorved der skabes
4 globale højtryksbælter og 3 globale
lavtryksbælter, som du kan se på figuren
herunder.
Over Ækvator, hvor solen står i zenit, dannes et stort termisk lavtryksbælte rundt om
Jorden.
Det kalder vi det ækvatoriale lavtryksbælte.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019 157