Page 182 - PPL-2025-9fag
P. 182

Menneskelig ydeevne og begrænsninger


                Især, hvis man ikke har en horisont eller noget at fæste sit blik på uden for flyet,

                kan man få transportsyge. Pas på ved kortlæsning.


                Føler man begyndende utilpashed, er det er godt at fokusere på noget fjernt,
                for  så  lader  man  synets  input  overdøve  de  signaler,  som  kommer  fra

                ligevægtsorganet.




                Det  kan  ikke  anbefales,  at  du  som  pilot  bruger  medicin  mod  køresyge,  da

                medikamenter sløver sanserne (dine passagerer må dog gerne anvende dem).

                Angst og stress samt brug af alkohol er forstærkende faktorer til transport-

                sygens opståen.




                Hvis du har en passager, som er angrebet af transportsyge, skal du berolige

                vedkommende, sørge for frisklufttilførsel, flyve så roligt som muligt og give

                vedkommende en pose, som vedkommende kan kaste op i. Alene det, at den

                luftsyge ved, at der er et sikkert sted at kaste op, kan virke beroligende.

                Fortæl allerede under briefingen, hvor brækposen findes.




                2.6.6.6    SCUBA-dykning


                Scuba-dykning er dykning med åndingsudstyr, der forsyner dykkeren med luft

                svarende til det omgivende tryk.

                En  sådan  dykning  medfører  risiko  for  dykkersyge,  hvorfor  dykkerne  lærer

                bestemte opstigningsprocedurer, hvis de har været på større dybder.




                Kvælstof  findes  i  den  luft,  vi  indånder  (i  luften  omkring  os  og  i  vores

                dykkerflasker).  Under  dykning  optages  store  mængder  kvælstof  i  kroppens
                væv. Dette skyldes, at dykkeren under dyk trækker vejret ved et tryk, der er

                højere end ved havoverfladen.


                Mængden af opløst kvælstof er afhængig af dykkets dybde og den tid, dykket

                varer. Jo dybere og jo længere dyk, desto mere kvælstof optages i kroppen.



           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            182
   177   178   179   180   181   182   183   184   185   186   187