Page 248 - PPL-2025-9fag
P. 248
Meteorologi
3.4.2 Atmosfærens bevægelse
Illustrationen her kan give et
indtryk af det globale
vindsystem.
De røde pile er varme
luftmasser, de blå pile kolde
luftmasser.
Man får også et indtryk af,
hvordan den varme luft
afkøles mod højden, og den
kolde luft opvarmes ved på vej mod jorden.
3.4.2.1 Trykgradientkraft
Trykgradienten beskriver ændringen i lufttrykket over en given afstand. Hvis
lufttrykket er lavt et sted og højt et andet sted, vil der opstå en trykgradient,
som skaber en kraft, der trækker luft fra højtryksområder mod
lavtryksområder.
Denne trykgradientkraft er primært ansvarlig for, at luft bevæger sig og skaber
vind. Jo større forskellen i tryk (dvs. jo stejlere trykgradienten er), desto
stærkere vil vinden være.
Det er trykforskellen mellem systemerne, der afgør, hvor stor gradientkraften
er. Er der kort afstand mellem isobarerne, er trykgradienten stor, og vi får en
kraftig vind.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 248