Page 453 - PPL-2025-9fag
P. 453
Flyveprincipper
De røde pile viser separationspunktet, hvor luften ikke kan følge profilets
krumning mere, fordi indfaldsvinklen bliver for høj.
Når man øger indfaldsvinklen, rykker separationspunktet frem på vingen, og til
sidst staller vingen dvs. den mister sin bæreevne.
5.3.6.3 Opdrift, hastighed, areal
Fordobler man vingearealet, fordobles
opdriften.
Når man fordobler hastigheden, 4-dobles
opdriften.
Ligeledes forholder det sig også med
luftmodstanden - vingen rammer dobbelt så mange molekyler, der har dobbelt
så stor hastighed.
Hvis man ikke reducerer indfaldsvinklen, vil det resultere i, at man stiger.
5.3.6.4 Den kritiske indfaldsvinkel
Øges indfaldsvinklen, øges opdriften også. Øger man fx indfaldsvinklen til det
dobbelte, øges opdriften ligeledes til det dobbelte (forudsat at hastigheden er
uændret).
Dette gælder dog kun inden for indfaldsvinkler under ca. 12 grader. Se figuren
næste side.
Mange vingeprofiler yder opdrift ved negativ indfaldsvinkel. Opdriften øges
næsten proportionalt med forøgelsen af indfaldsvinklen, indtil man opnår
maksimal opdrift. Yderligere forøgelse af indfaldsvinklen medfører, at vingen
staller.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 453