Page 511 - PPL-2025-9fag
P. 511
Flyveprincipper
Når flyet krænges, tiltes opdriftvektoren.
Vægten på flyet virker stadig nedad.
Opdriften er nu større end vægten, og en lodret del modsvarer vægten.
5.10.4.1 Centripetalkraften
Når man drejer, tiltes
opdriftsvektoren (blå pil).
Nu bliver opdriften større end
vægten (rød pil).
En lodret del af opdriften skal
modsvare vægten (stiplet rød pil).
Den grønne pil symboliserer kraften, som kræves for at dreje flyet. Denne kraft
kalder vi centripetalkraften.
Nederst i billedet ses en gul pil, som symboliserer centrifugalkraften.
Desto mere krængningen øges, desto større opdrift kræves.
For at få denne opdrift er vi nødt til at øge indfaldsvinklen ved at trække rattet
tilbage.
Dette giver større modstand, og der bliver behov for ekstra motorkraft for at
holde fart på flyet, når krængningen bliver mere end ca. 30°.
Indtil da nøjes vi med at trække rattet lidt tilbage og accepterer, at flyvefarten
falder en anelse.
Normalt drejer vi ikke med mere end 30° krængning, idet det er ubehageligt for
passagererne. Hvis vi har brug for at undvige, kan vi lave krappe drej med op til
60° krængning.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 511