Page 118 - 2021_Neat
P. 118
Her på skitsen kan du se, hvordan
performance og stressniveau
hænger sammen. Som det
fremgår, skal der stress, faktisk
en del stress, til for at yde den
bedste performance.
Men grænsen mellem optimalt
stress og for meget stress er hårfin.
Store lån i banken, umulige ægtefæller, børn som kræver en stor indsats, mm kan
bevirke, at ens ”grund-stress niveau” ligger højere. Det vil sige, at toppunktet for
ydeevne så vil være på et lavere niveau, og der skal ikke meget til, for at det
tipper.
Piloten skal både før, under og efter flyvningen være agtpågivende og på toppen.
Især er der visse faser under flyvningen, der kræver pilotens opmærksomhed og
hele ydeevne.
1. En situation opstår. Hormoner udløses, puls og vejrtrækning øges,
blodsukker stiger, sanser skærpes, vrede, angst. Høj grad af
opmærksomhed. Løses situationen ikke på dette stadie, vil der enten ske:
2. Tilvænning eller modstand
Tilvænning: man accepterer situationen og symptomerne aftager
Modstand: kroppen reagerer på situationen og forsøger at reparere på den
’skade’, der er sket. Hvis dette ikke lykkes indtræffer:
3. Udmattelse, man giver op (resignerer) og overlader sig til skæbnen.
Man kan dele stress op i 3 niveauer eller trin.
Hvis punkt 2 og 3 fortsætter uden aflastning, indtræder sygdomstegn,
overbelastning, nedsat årvågenhed og sammenbrud. Grænserne for overbelastning
er højest individuelle. Nogle kan vedvarende køre i højt gear, andre må geare ned.
Det gælder også her om at kende og erkende sine grænser.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 118