Page 29 - BEG-2026
P. 29
© Henning Bach Andersen
Et luftfartøj af kategorien ”HEAVY” skal ved første opkald tilføje ”HEAVY” til
kaldesignalet. Fx ”STERLING 543 HEAVY”
Først når jordstationen har forkortet kaldesignalet, må flyet anvende den
forkortede form.
Hvis der er mulighed for forveksling med andre fly, bruges fuldt kaldesignal.
Også i nød- og ilmeldinger og meldinger vedrørende radiofejl bruges fuldt
kaldesignal.
5.5.3.2 Tal og talgrupper
På engelsk afsendes tal og talgrupper ved at udtale hvert ciffer enkeltvis,
medmindre andet følger herunder.
- Alle tal og talgrupper, som angiver højde over havet, skyhøjde, sigtbarhed,
banesynsvidde og højdemålerindstilling, der indeholder hele hundreder og
hele tusinder, skal afsendes ved at nævne hvert ciffer af hundrede eller af
tusinde efterfulgt af ordet HUNDRED eller THOUSAND. Kombinationer af
tusinde og hele hundrede skal afsendes ved at nævne hvert ciffer i antallet
af tusinde efterfulgt af ordet THOUSAND efterfulgt af antal hundrede
efterfulgt af ordet HUNDRED.
- Ved behov for en tydeliggørelse af tallet afsendt som hele hundreder
og/eller hele tusinder, skal tallet afsendes ved at nævne hvert ciffer
enkeltvis. Eks: 12000 er ONE TWO THOUSAND
- For afsendelse af tal og talgrupper, som angiver flyveniveauer og
transponderkoder skal
- flyveniveauer afsendes ved at udtale hvert ciffer for sig, undtagen for
flyveniveauer i hele hundrede, som skal transmitteres ved at udtale
hvert ciffer af hundrede efterfulgt af ordet HUNDRED
og
- transponderkoder afsendes ved at udtale hvert ciffer for sig, undtagen
for transponderkoder i hele tusinde, som skal transmitteres ved at
udtale hvert ciffer af tusinde efterfulgt af ordet THOUSAND.
BEG radio 2026 - Midtjysk Flyveskole 29

