Page 57 - BEG-2026
P. 57

© Henning Bach Andersen


               9.   Radiofejl



               Selv om det sjældent sker, skal du vide, hvad du gør, hvis radioen pludselig ikke

               virker mere.


               I 98% af tilfældene er det betjeningsfejl, der ligger til grund for problemerne.

               Husk derfor at:

                   -  kontrollere, at radioen er tændt og skruet op for
               Tjek dernæst:

                   -  er den rigtige frekvens stillet ind?

                   -  er audiopanelet indstillet korrekt?

                   -  Er alle stikforbindelser sat ordentligt fast?


               I praksis vil mistanken om svigtende radioforbindelse opstå, hvis et luftfartøj ikke

               får svar på sine meldinger – eller hvis en travl frekvens pludselig bliver tavs.



               Hvis  det  ikke  er  muligt  for  et  luftfartøj  at  etablere  forbindelse  med  den

               pågældende  luftfartsradiostation  på  den  frekvens,  som  stationen  normalt
               anvender, skal luftfartøjet:

                      a.  forsøge at etablere forbindelse på den forud benyttede frekvens og,

                           hvis dette ikke giver resultat, på en anden hensigtsmæssig frekvens

                           eller hvis dette ikke lykkes
                      b.  forsøge  at  etablere  forbindelse  med  den  pågældende  luftfarts-

                           radiostation, andre luftfartsradiostationer eller andre luftfartøjer ved

                           brug af  ethvert til rådighed  værende middel med oplysning om,  at

                           forbindelsen på den oprindeligt tildelte frekvens ikke kunne etableres,
                           eller hvis dette heller ikke lykkes

                      c.  på  den  normalt  anvendte  frekvens  indlede  udsendelsen  med

                           udtrykket TRANSMITTING BLIND / SENDER BLINDT og derefter sende

                           meldingen 2 gange.

                           Hvis luftfartøjet er udstyret med SSR-transponder, skal mode A, kode
                           7600, vælges.


               BEG radio 2026           -            Midtjysk Flyveskole                               57
   52   53   54   55   56   57   58   59   60   61   62