Page 208 - 2020-færdig
P. 208
I faget ”OPERATIONELLE PROCEDURER” kan du finde en dekoder for de 8-cifrede
meldinger om banetilstand. De kaldes MOTNE koder.
Symboler på vejrkort
Ser du disse symboler på vejrkortet, skal du
være på vagt, ellers risikerer du at få is på
vingeforkanter, indsugning, forrude og
propel. Ja, egentlig på hele flyet, hvis du
flyver i områder med negative temperaturer,
og flyet er udsat for underafkølede dråber.
Hvis du får begyndende isdannelser:
søg en højde med positive temperaturer, eller land!!
Katastrofale isdannelser kan ske på under 5 minutter.
Tilbage til indholdsfortegnelse
3.9.3 Torden
Tordenvejr er oftest en følge af kraftige CB-skyer. Næste side ses en tegning,
som viser områder af skyen med positive og områder med negative ladninger.
Den nederste del af CB-skyen er overvejende negativt ladet. Ofte er der et positivt
ladet centrum i forbindelse med kraftigt nedbør. Den øverste del af skyen er positivt
ladet.
For at der skal opstå lyn og torden i skyen, skal CB’en have en vis størrelse.
Hovedparten af lynudladningerne er negative, hvilket vil sige, at den negative
ladning, der er nærmest skybasen, neutraliseres.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 208