Page 218 - 2020-færdig
P. 218
Som privatpilot er det vigtigt at kunne få oplysninger om flyvevejret, før man starter
den videre planlægning af flyvningen. I stedet for at køre til en lufthavn, kan man få
vejroplysninger på andre måder.
Det er en god ide at undersøge så meget som muligt om den generelle vejrsituation,
før du ringer til en meteorolog. Fortæl, hvilke oplysninger du allerede har indhentet,
det giver en mere effektiv betjening.
3.11.1 Vejrinformationer til forberedelse af flyvning
Figuren herunder viser et analysekort gyldig 12 UTC 11. november 2016. På kortet
ses, hvordan isobarerne er tegnet ind, og tryksystemerne er markeret.
Isobarerne tegnes på baggrund af QFF for de mange observationsposter, der er
rundt omkring i hele verden (QFF er, som du måske husker, ”trykket i en lufthavns
eller målepunkts officielle niveau, reduceret til MSL tryk ifølge den aktuelle
atmosfæres forhold). Computere beregner trykcentrenes udvikling og
bevægelsesretning.
På baggrund af disse beregninger kan der laves prognosekort for indtil 120 timer
frem i tiden med 12 timers interval.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 218