Page 249 - 2020-færdig
P. 249
5.4 Stall og spind (Flyveprincipper 2 - 2 videoer)
5.4.1 Stall
Stall kan betegnes som en situation, hvor den kritiske indfaldsvinkel, for det
pågældende vingeprofil, er overskredet. Resultat:
- mistet opdrift på oversiden af vingen
- stort hvirvelslæb - og dermed følgende
- stor profilmodstand
- trykcentret vandrer fremad på profilet; dette bevirker forringelse af
stabiliteten
Hvis et stall får lov at udvikle sig, kan det resultere i, at flyet går i spind. Derfor gør
man meget for at mindske risikoen for, at flyet staller utilsigtet.
Vinger er konstrueret, så de staller inde ved roden (flykroppen) først. Dette gøres for
at bevare krængerorenes virkning og derved forhindre, at flyet ’taber en vinge’ og
går i spind.
Metoder til at sikre, at vingen først staller inde ved kroppen kan være:
aerodynamisk vridning
geometrisk vridning
stall-lister
På figuren til højre ses aerodynamisk vridning,
udført ved at profilet ude ved tippen har en
anderledes profil.
Her ses geometrisk vridning. Der er forskel på
indfaldsvinklen i position A og B.
Figuren her viser anvendelse af stall-lister. Nogle
steder på vingeforkanten er anbragt de såkaldte
strips, som gør, at når luften passerer over disse, vil
den ellers laminare luftstrøm ændres til turbulent
luftstrøm.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 249